Fra Grøn trepart til bundlinje – strategiske valg i mælkeproduktionen. Spiras – Odense
Hvad skal vi have fokus på i den daglige drift og i planlægningen frem mod 2027?
Den Grønne Trepart og de kommende års ændringer stiller nye krav til mælkeproduktionen. Det betyder, at vi skal forholde os til både nye muligheder og udfordringer, når det gælder fodring, gødningsudnyttelse, energi og økonomi.
Når rammerne ændrer sig, påvirker det både ydelse, omkostninger og risici. Derfor bliver det endnu vigtigere at træffe de rigtige valg og vide, hvordan de forskellige områder spiller sammen i den daglige drift.
På mødet Fra grøn trepart til bundlinje – strategiske valg i mælkeproduktionen sætter vi fagligheden i centrum og ser nærmere på, hvordan vi bedst udnytter bedriftens ressourcer, tilpasser os rammevilkårene og skaber grundlaget for en robust og økonomisk bæredygtig mælkeproduktion frem mod 2027.
Mødet er en del af Arlas vidensopbyggende møder.
Program
Fremtidens fodring på baggrund af Den Grønne Trepart v/ Cornelis van Santen, Syddansk Kvæg
- Hvordan ser foderplanen ud i 2027 – 2028?
- Mindre majs, hvordan sikrer vi energitildelingen?
- Kan vi risikere at falde i ydelse?
Gødningstildeling og -udnyttelse v/ Spiras Planteavl
- Optimal udnyttelse af biogaasgylle
- Fremtidens gødningstildeling
- Optimal gødningsudnyttelse
Optimal anvendelse af grøn energi v/ Kurt Mortensen, Spiras Energi
- Indkøb og produktion af grøn strøm
- Batteriløsninger og generatorer, er det fremtiden?
- Elmaskiner på fremtidens landbrug – hvornår giver det mening?
Vejen til et robust 2027 v/ Christian Raun, driftsøkonomikonsulent Spiras
- Hvordan ser budget 2027 ud?
- Konsekvenser af Grøn Trepart og forventninger til bytteforholdet i 2027
- Hvordan ser nulpunktet ud i 2027?
Tilmeld dig her: https://www.spiras.dk/strategiske-valg-i-maelkeproduktionen-2/#tilmeld
