Udbyttemåling er helt centralt, hvis du skal optimere og forbedre økonomien i grovfoderproduktionen

Generelt skal vi gå efter den gode kvalitet i grovfoder – det kvitterer køerne positivt ved. Godt og billigt grovfoder er fundamentet i god produktionsøkonomi, fortæller kvægbrugskonsulent Jane Dietz Rasmussen fra Syddansk Kvæg.

Men hvad koster det? Og har vi styr på udbytter, lager og fremstillingspris?

Få landmænd gør sig i dag umage med helt præcist at måle deres udbytter på markerne eller registre lagerbeholdningen af grovfoder hjemme i stalden eller i siloen. Registreringen er ofte foretaget på antagelse og fornemmelse. Det kan være besværligt at registrere samtidig med, at man har enormt travlt.

Men havde landmanden et overblik over udbytter, kunne han bedre optimere sit bedriftsregnskab og sine markplaner, mener Syddansk Kvæg, som har en række tips til, hvordan man kan optimere på grovfoderøkonomien.

Med brovægt og udbyttemåling kan landmanden ret præcist se, hvad de enkelte marker har givet af udbytter og få et overblik over kvaliteten. Og hjemme på gården kan han styre lagerbeholdningen, hvis han fx også har vægt på fodervognen og dermed kan måle hver gang han tager foder til dyrene.

På sigt bliver det meget lettere at lave status over beholdninger, og det vil give et meget mere præcist driftsregnskab.

 

Tips til optimering af grovfoderøkonomien:

  • Mål udbytterne – spørg din maskinstation hvilken løsning, de kan tilbyde eller undersøg muligheder for investering i brovægt eller overkørselsvægt
  • Registrer udbytterne i Markdatabasen evt. med FarmTracking og læg dem på Lageret i DMS
  • Brug udbytteregistreringerne i forbindelse med fremtidig mark- og gødningsplanlægning
  • Brug lagerstyring i DMS i forbindelse med daglig fodring og fodringsplanlægning
  • Sæt bogføring i system og vær omhyggelig og præcis
  • Bestil en driftsgrensanalyse, gerne med grovfoderet opdelt på græs og majs
  • Brug Business Check og udvidet fraktilanalyse til at finde forbedringspotentialet i din grovfoderproduktion

 

Kilde: Landbrugsinfo

-Enhver anden professionel virksomhed kender fremstillingsprisen på hvert produkt. Det skylder vores landmænd også sig selv at kende. Jo større kendskab de har til deres produktion, jo bedre udgangspunkt for at træffe de rette beslutninger og dermed optimere på produktionen, pointer Jane Dietz Rasmussen.

 

Har du brug for hjælp og rådgivning i forbindelsen med udbytte, lager og fremstillingspris – så kontakt Jane Dietz Rasmussen, Syddansk Kvæg på tlf: 20471086, mail: jar@sd-k.dk

 

Jane Dietz Rasmussen 

Kvægbrugskonsulent
2047 1086
jar@sd-k.dk