”Kvæg News” er temaet for årsmøde i Syddansk Kvæg tirsdag den 18. november 2014.

SyddanskKv+ªg_A¦èrsm+©de2014_SLF_460x338p

Årsmødet er opbygget som en nyhedsudsendelse og du vil høre nyt fra både Indland, Udland, Finans og Politik.

Nyhedsoversigt

  • Politik: Formandens beretning + debat
  • Dækning af Valg
  • Nyt fra Udland – USA: Shredlage, Hede Holstein, Systematik og ”Break Even”
  • Kortnyt – Mycoplasma, Smittebeskyttelse og Salmonella
  • Finans, De finansielle udsigter ved Michael Haahr Andersen fra Jyske Bank
  • Indland – Effekt med LEAN
  • Kortnyt – Lov om hold af kvæg
  • Den medieskabte virkelighed v. Jeppe Søe

Kvægbrugskonsulent Camilla Louise Bak reporterer fra Indland om LEAN i Sønderjyske Kvægbedrifter. LEAN har vundet indpas i dansk kvægbrug, men hvad er udbyttet hos de landmænd som har taget det til sig.

Nyt fra Udlandet bringer os til USA, hvor vores udsendte reportere vil fortælle, hvad den amerikanske mælkeproducent lægger vægt på. Kvægbrugskonsulenterne Mette Kyrstein og John Erik Jørgensen vil behandle emner som Shredlage, Break-even, Amerikansk systematik, samt håndtering af besætninger under varme forhold.

Afdelingsdirektør Michael Haahr Andersen fra Jyske Bank i Ribe kommer i ”studiet” til en snak om den økonomiske fremtidsudsigt for mælkeproducenter. Det finansielle indlæg fra Michael bliver fulgt op af et ekspert panelbestående af en landmand og en økonomikonsulent.

Det politiske indslag bliver beretningen fra Formanden i Syddansk Kvæg Christian Lund. Efter beretningen bliver der politisk debat fra hele salen, hvor der kan stilles uddybende spørgsmål til formanden.
Efter det politiske indslag bliver der valg til udvalget i Syddansk Kvæg.

Under udsendelsen vil der være korte indslag ”Kort Nyt” hvor kvægbrugskonsulent Søren M. Knudsen kommer med en kort status på: Lov om hold af Kvæg, Mycoplasma, Smittebeskyttelse og Salmonella.

Årsmødet i Syddansk Kvæg bliver afsluttet med et spændende foredrag ”Den Medieskabte Virkelighed” af Jeppe Søe. Jeppe er tidligere studievært ved TV2 og TV3, og kalder sig nu professionel ordkløver. Jeppe forstår at sætte tingene på en spids og kan med gode eksempler og skarpe pointer vise hvordan en nyhedsudsendelse bliver opbygget eller måske nærmere manipuleret!

”Når du først har hørt Jeppe’s foredrag om hvordan man laver nyheder, så kan du aldrig se en nyhedsudsendelse igen uden at tænke på hvordan den er lavet”
Vi glæder os til at se dig i Kloster Hallen i Løgumkloster tirsdag den 18. november 2014 kl 9.30.

Tilmelding på www.sd-k.dk