Har du lyst til at sætte dine kompetencer i spil, skabe værdi for kvægbrugere og være en del af et velfungerende team med fagligt stærke kolleger?
Syddansk Kvæg er inde i en positiv udvikling, vi opnår gode resultater sammen med vore kunder og oplever god efterspørgsel. Derfor har vi nu brug for endnu en kollega.
Din hverdag vil indeholde:
• Rådgivningsbesøg hos landmanden
• Foder- og klimaoptimering på bedriftsniveau
• Drift af egne erfagrupper
• Faglig ajourføring og deltagelse i speciale-grupper på tværs af rådgivningshuse
• Faglig kommunikation via SoMe, artikler etc.
Ideelt er du:
• Uddannet som agronom, agrobiolog, jordbrugsteknolog eller lignende
• Klar til at udfordre kunden og status quo
• Teamplayer, som ser synergier i tværfagligt samarbejde
• God til at kommunikere på skrift og i tale
• Selvdreven med lyst til vækst & udvikling
• Sulten på at lære – resten af livet
Er du vant til at færdes på staldgangen og sætte landmanden i centrum, er det en klar fordel. Som person kan du lide at udfordre, når behovet er der, og du ser nye teknologier som aktive værktøjer i rådgivningen.
Vi tilbyder:
En afvekslende fleksibel arbejdsdag med en blanding af faste opgaver og udviklingsopgaver. Vi lægger vægt på involvering af medarbejdere, og holder til i et moderne landbrugs-rådgivningscenter i Vojens med gode kantineforhold og en aktiv personaleforening.
Du bliver en del af dynamisk team med folk af forskellig alder og køn, og du får mulighed for at udvikle netop de specialer du brænder for. I kraft af vores ejere, SLF og LRS, bliver du desuden del af et stort tværfagligt netværk ud over hele landsdelen.
Søg stillingen:
Vi inviterer løbende til samtaler og ønsker at besætte stillingen snarest, men venter også gerne på den rigtige.
Foretrækker du at starte med en uforpligtigende kop kaffe, eller har du spørgsmål vedrørende stillingen, så tøv endelig ikke med at kontakte SDK.
Er du klar til at søge, så send CV og ansøgning til Jytte Thygesen på: jt@slf.dk