Kursus i Kruså for udenlandske kalvepassere – SEGES
Opgrader din udenlandske kalvepassers viden. På kurset kommer vi omkring de vigtigste aspekter i kalvemanagement og forebyggelse af sygdom.
Det er en vigtig opgave og et stort ansvar at passe besætningens kalve. God pasning er en forudsætning for at undgå sygdom og unødige behandlinger med antibiotika.
I mange besætninger udføres opgaverne af udenlandske medarbejdere. Hvis det også er tilfældet i din besætning, så har du nu chancen for at dygtiggøre din kalvepasser med et gratis kursus, som foregår på engelsk. Du er også velkommen til selv at deltage sammen med din medarbejder.
Kurset afholdes i en kvægbesætning, hvor vi kommer omkring den vigtigste basale viden om kalvene og deres pasning. Udover at øge deltagernes viden, får de også mulighed for at netværke og udveksle erfaringer med de øvrige deltagere.
Kurset er gratis.
Program
Kl. 9.30 – 10.00: Kaffe og velkomst
Kl. 10.00 – 12.30: Rundtur i kalvestalden i mindre grupper, hvor vi sætter fokus på disse emner:
- Råmælkstildeling
- Hygiejne i kalvestalden – hvor rent skal der være
- Mælkefodring – hvad er vigtigt?
- Er kalvene sunde – spot de tidlige sygdomstegn
- Hvordan præsterer vi? Opfølgning på sundhed og produktion.
Kl. 12.30-13.30: Sandwich, tid til spørgsmål og afrunding